Smertevidenskab og kliniske overvejelser

Kender du LÆR AT TACKLE kroniske smerter?

Dette indlæg er skrevet af Nicolaj Holm Ravn Faber fra Komiteen for Sundhedsoplysning, der er en non-profit organisation, som har fået lov til at uddanne og administrere ‘LÆR AT TACKLE’ konceptet, der er udviklet på Stanford University i Kalifornen (US).
Jeg har inviteret Nicolaj til at skrive et gæsteindlæg fordi jeg håber, at flere professionelle (og patienter) kan lære programmet at kende. Jeg er klar over, at der findes et utal af individuelle og gruppebaserede tilbud til mennesker med kroniske smerter – og jeg mener ikke, at der er ét for mange – men én af fordelene ved dette tilbud er, at det leveres af kommunerne, og dermed har bedre mulighed for at nå de mange, der ikke har ressourcer til at opsøge private eller specialiserede tilbud.

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

 

”Jeg ville have ønsket at jeg havde fået tilbudt at deltage i kurset for 13-14 år, siden hvor jeg fik kroniske smerter.”

Således skrev en kursist i sin evaluering af LÆR AT TACKLE kroniske smerter. For når man har kroniske smerter, så handler det ikke om at slippe af med smerterne, men om at finde strategier for, hvordan man kan leve et godt liv på trods af – eller med smerterne.

Siden 2010 har ca. halvdelen af alle danske kommuner udbudt mestringskurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Kurset er et praktisk selvhjælpskursus, hvor deltagerne introduceres til og afprøver forskellige strategier og redskaber, der kan være en hjælp, når man lever med kroniske smerter. Formålet med kurset er at øge deltagernes self-efficacy, dvs. troen på ens evne til at sætte sig et mål og identificere de handlinger, der skal til for at opnå målet.

Lægmandsundervisere
Undervisningen varetages af 2 frivillige instruktører, der selv har haft kroniske smerter tæt inde på livet. Instruktørerne kan dermed fungere som gode rollemodeller, der kan inspirere kursusdeltagerne til at afprøve nye redskaber og blive klogere på deres handlemuligheder.

Ved billedligt talt at sende de professionelle behandlere uden for døren og i stedet blande deltagere med mange forskellige smerteproblemstillinger sker der ’magiske’ ting i gruppen. I stedet for at lægge et klassisk perspektiv på ens primære helbredsproblem, rettes opmærksomheden på sygdommens afledte negative symptomer og på, hvor man selv kan påvirke sin situation. Desuden skiftes fokus på mulige behandlingsløsninger ud med ideer til, hvordan jeg som deltager selv kan øge min livskvalitet. Kurset forløber over 6 uger med en ugentlig mødegang på 2½ time.

Jeg har fået mange gode redskaber med mig – blevet mere bevidst og haft aha-oplevelser og fået større viden. (kursist på LÆR AT TACKLE kroniske smerter)

Den aktive selvhjælper
Kursets overordnede mål er at øge deltagernes self-efficacy. Det gøres ved at træne kursistgruppen i at blive aktive selvhjælpere. En aktiv selvhjælpers spidskompetencer er ifølge LÆR AT TACKLE at være god til at lave handleplaner, træffe beslutninger og løse de problemer der opstår undervejs. De tre kompetencer vil kunne hjælpe dig med at finde frem til de andre selvhjælpsredskaber, der måske kan løse de forhindringer, der står i vejen for dine mål.

Kommunernes brug af kurset
De kommuner, der udbyder kurset, bruger det i forskellige settings. Det udbydes fx via det kommunale sundhedscenter, hvor borgere rekrutteres via kommunens hjemmeside og lokalavisen. Vores evaluering viser, at borgere der selv henvender sig, i snit har levet med smerter i 10 år.

Flere kommuner benytter kurset som tilbud til de borgere, der er i ressourceforløb eller i et andet forløb via jobcenteret, da smerteproblemstillingen er massiv hos denne målgruppe. Se hvilke kommuner der udbyder kurset: http://www.patientuddannelse.info/evaluering.aspx

Borgernes oplevelse af kurset
Komiteen for Sundhedsoplysning har lavet en facebookside for LÆR AT TACKLE, hvor instruktører og kursister deler deres oplevelser. Siden giver et godt billede af, hvordan kurserne modtages af målgruppen. Klik her for at komme direkte til facebook siden.

Kursets indhold
Målet er at øge deltagernes self-efficacy, dvs. troen på egne evner til at sætte sig et mål og identificere de handlinger, der skal til, for at opnå målet. I løbet af kurset 6 mødegange a 2½ time, introduceres kursisterne for en lang række velafprøvede selvhjælpsteknikker, fx:

  • Tankens kraft, fx meditation, muskelafspænding, visualisering og positiv tænkning
  • Fysisk aktivitet selv om man har ondt
  • Sund kost
  • Kommunikation
  • Håndtering af træthed og dårlig søvn
  • Vanskelige følelser
  • At udarbejde handleplaner
  • Problemløsning og beslutningstræfning

Effekten af kurset
I danske og udenlandske evalueringer kan man finde signifikante effekter hos deltagerne, primært:

  • Reduktion af smerteoplevelse
  • Mindre afhængighed af andre
  • Øgede ressourcer, livstilfredshed og vitalitet
  • Øget fysisk formåen og formåen i dagligdags aktiviteter
  • Færre psykologiske symptomer
  • Mindre sygdomsbekymring
  • Øget self-efficacy

Referencer og yderligere oplysninger:
LeFort et al: Randomized controlled trial of a community-based psychoeducation program for self-management of chronic pain, Pain 1998; 74: 297-306
Mehlsen et al: Lær at tackle kroniske smerter – en randomiseret kontrolleret effektevaluering umiddelbart efter kurset og ved 5-måneders opfølgning, AUH 2015
Lotte Nygaard Andersen: “Here we’re all in the same boat”, Scandinavian Journal of Psychology, 2014, 55, 333–342

I forbindelse med 10 års jubilæummet i 2016 er foredragsholder og journalist Sisse Fisker blevet protektor for alle LÆR AT TACKLE kurserne. (www.patientuddannelse.info)

The Chronic Disease Self-Management Program er udviklet på baggrund af mere end 30 års erfaring og forskning, og programmet udbydes i mere end 27 lande. Det oprindelige kursus er rettet mod alle former for langvarige eller kroniske lidelser.

 

2 responses

  1. Jeg er som udgangspunkt altid glad for tiltag der kan gavne smertepatienter.
    Min bekymring går på, at det overvejende står alene i mange kommuner.
    Jeg mener vi skal have en specialiseret tilbud i alle kommuner der varetages af de trænende ergo- og fysioterapeuter. Patientuddannelser skal startes af fagfolk og videreføres af frivillige.
    Jeg mener vi er nødt til at ændre den måde vi ser smertebehandling på, i kommunalt regi.

    Like

    27. april 2016 kl. 13:34

    • hej Gitte,
      For mig er det ikke ‘først-det-ene, så-det-andet’ men snarere både/og fordi ‘Lær at tackle’ har nogle værdier som professionelle kurser ikke kan have (med mindre de professionelle også selv er patienter har smerter). Nogle gange oplever jeg, at professionelle kan gøre menneskets varierende natur til en lidelse i sig selv. Tænk fx på hvordan ‘nedtrykthed’ let bliver betragtet som depression i den smerte-professionelle Verden, selvom de ‘rigtige’ professionelle på dette område – psykologer og psykiatere – ikke er enige om hvornår en patient overhovedet er deprimeret.
      Jeg tror derfor, at kurser, der fokuserer på selvhjælp og som er drevet af ligesindede er en stor gevinst for samfundet – ikke mindst fordi det hjælper nogle mennesker til selv at finde en løsning på deres smerte. Men peer-to-peer undervisning kan ikke betragtes som et behandlingstilbud. Behandling er nu engang en professionel disciplin, og her har Kommuner, Regioner og Stat selvfølgelig en opgave, der ikke kan løftes med ‘selvhjælpstilbud’ alene”

      Like

      27. april 2016 kl. 14:02

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s