Smertevidenskab og kliniske overvejelser

EFIC 2013 – de sidste indtryk

Den sidste beretning fra Firenze i denne omgang omhandler smerte hos ældre, søvn og smerter samt humorterapi…

Smerte hos ældre
Satisfied-PatientSmerte er ikke en naturlig konsekvens af aldring! Det faktum er efterhånden ved at erstatte én af gerontologiens store myter. I takt med at vi lærer, at ældre ikke blot kan have ondt, men også kan behandles for deres smerter, stiger fokus på at løse nogle af de problemer, der opstår når alderdom præges af demens.

Du kan læse mere om ældre og smerte i dette indlæg og i den nye bog Tværfaglig gerontologi og geriatri, der udkommer senere på året fra GAD’s Forlag (2013)

De to emner som blev diskuteret var:

1. Smertemåling
2. Placebo/non-specifikke effekter

Smertemåling hos demente
Der er stor risiko for underbehandling af smerter hos demente ældre. Forskning har desuden vist, at mennesker med moderat og svær demens ikke kan anvende traditionelle smertemålingsredskaber. I stedet er der fokus på deres non-verbale adfærd (holdning, lyde og ansigtsudtryk).

Den mest anvendte markør er ansigtsudtryk, og et nyere studie har vist, at demente har øget forekomst af ansigtsgrimasser, når de udsættes for eksperimentelle smerter (tryk med 5 kg). Forskerne tolker dette som et udtryk for kompensation for deres manglende verbale kommunikation.
Dernæst undersøgte forskerne, om sundhedsprofessionelle var bedre end andre til at se forskel på patienternes ansigtsudtryk, når de blev udsat for ‘smertefulde’ stimuli hhv. ‘ikke-smertefulde’ stimuli. Til deres overraskelse viste det sig, at alle deltagerne var lige gode. Et efterfølgende studie viste endvidere, at bare 30 minutters træning i at ‘læse’ dementes ansigtsudtryk resulterede i markant mere reliable resultater.

Det virker derfor som et relevant tiltag til en udsat målgruppe. Men, som Dr. Kunz påpegede, lider alle eksisterende måleredskaber under validitetsudfordringer, og det perfekte værktøj til at registrere smerter hos demente mangler stadig!

Alzheimer og placbo
Den anden del af denne workshop var bl.a. ledt af den aarhusianske professor Lene Vase. Sammen med italienske og amerikanske kolleger har hun set nærmere på placebo-effekterne og bivirkninger af placbo-piller hos patienter med Alzheimer’s sygdom.

Ganske som forventet viste det sig, at disse patienter udviste mindre effekt i relation til placebo-eksperimenter end ikke-demente. Eller sagt på en anden måde: De havde mindre effekt af den samme smertebehandling.
get answersBaseret på dette forventede forskerne, at den samme gruppe af patienter ville udvise færre bivirkninger, når de var randomiseret til placbo-behandling i medicinske effekt-forsøg. Men til stor overraskelse viste patienterne med Alzheimer at have flere bivirkninger end andre, der fik sukker-piller (placebo).
Årsagerne til dette er ukendte, men forskerne spekulerer på om det er muligt, at denne gruppe af patienter måske omdanner eller udviser emotionelt distress til/som fysiske symptomer (kvalme, udtrætning, svimmelhed mv.).

Konklusionen på deres indlæg var, at vi skal være ekstremt opmærksomme, når vi behandler patienter med Alzheimers (demens) med medicin – dels fordi de får mindre gavn af placbo-effekterne, og fordi de udviser større risiko for bivirkninger. Om dette også gælder for andre typer af behandling (f.eks. træning) er uvist.

Du kan læse mere om placebo her og disse tre indlæg 12 og 3

Søvn og kroniske smerter
Guy-feeling-sickÉt af de tilstedeværende medicinalfirmaer havde inviteret Dr. Neil Stanley (UK) som er praktiserende læge og ‘søvn-ekspert’. I hans foredrag startede han med at forklare, at når vi taler patienter med langvarige smerter, så er det de dybe ‘Slow Wave’ søvn, der ofte er udfordret. Der til kommer, at mange af dem lider af søvnløshed defineret som sleep efficacy under 80% (tiden i sengen/tiden man sover), og/eller at det tager dem over 30 min at falde i søvn.
At søvn og smerter påvirker hinanden i en ond cirkel var der ingen, der betvivlede og Dr. Stanley var meget fokuseret på, at sovemedicin, melantonin og de fleste andre præparater ikke har nogen effekt på den dybe søvn – og derfor ikke gavner smertepatienterne. De eneste, der – i følge Stanley – har effekt er gabapentin og pregabalin præparaterne.
Konklusionen på hans oplæg var, at søvn og smerter hænger sammen, og at når man behandler smerter, bør man også være opmærksom på at behandle søvnen. Det er imidlertid et meget overset emne som med fordel kan integreres i interdisciplinære tilbud til patienter med langvarige smerter.

Læs mere om søvn her

Humor som terapi til mennesker med kroniske smerter
sexy clownDet sidste symposium jeg deltog i blev præsenteret af en gruppe fra Schweiz, der har anvendt humor. Selve workshoppen var en blanding af klovneri og videnskabelig indsigt. Budskabet, som de brugte humor til at bibringe deres patienter, var at ændringer er mulige. Når patienten oplever, hvordan små ændringer som f.eks. udklædning kan skabe store forandringer med en meget lille indsats – fortalte den professionelle klovn, der udgør en del af ‘ensamplen’ – så kan patienterne bedre forholde sig til at små ændringer i hverdagen kan få en stor betydning for deres smerter.

Den mere videnskabelige tilgang til emnet fremhævede, at Duchenne’s smil (hvor både øjne og mund er med i smilet), og patienternes oplevelse af ‘enjoyment‘ (nydelse/fornøjelse) var det bedste markører for effektivitet i humorterapien til patienter med akutte, eksperimentelle smerter. Om humorterapi virker for patienter, og hvad de bagvedliggende mekanismer evt. er, står stadig hen i det uvisse. Men fra tilskuer-afstand af det Schweiziske initiativ virker humor som et relevant og interessant bud på, hvordan vi kan fravige stereotype tværfaglige behandlingstilbud til patienter med kroniske smerter.

Traditionen tro skal I have lidt public service her til slut:

1. Traditionel floriantinsk mad indebærer umådeligt store mængder let-stegt (marineret?) kød… Prøv f.eks. Antico Ristoro di Cambi, via Sant’Onofrio 1R, Firenze

2. Hvis du vil lave dit eget latter-laboratorium kan du se de samme film blev brugt i ovennævnte studier: Mr. Bean at the dentist og Monty Python’s Life of Brian

3. Hvis du har fået mod på at deltage i ‘smerte-kongres’ og symposier kan du følge med på kalenderen hos SMOF eller Dansk Smerteforum

God fornøjelse!

– og på gensyn i Aarhus til symposium om placbo og relaterede effekter den 29. november

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s