Smertevidenskab og kliniske overvejelser

Er kroniske smerter en sygdom?

Der har længe verseret en diskussion om hvorvidt langvarige (kroniske) smerter er en sygdom i sig selv. Senest har flere forskere diskuteret dette i flere indlæg i The Journal of Pain. Dette indlæg er det første af to, der ser på argumenter for og imod at betragte kroniske smerter som en sygdom i sig selv. fighting-over-money

Først skal det slås fast, at fronterne i den akademiske krig drejer sig om andet end patienter. Når tilhængere og modstandere af at gøre langvarige smerter til en sygdom med sæde i det centrale nervesystem vil det selvfølgelig få indflydelse på vores viden og behandling – men det er også en krig om penge – mange penge! Alene i US anslår NIH, at der vil blive forsket for 881 mio USD i 2013 (kilde: US Department of Health and Human Services).

Der lyder ingen beklagelse over de store beløb, der bruges til at skabe bedre behandling af patienter med smerter. Men selv disse store beløb er ikke nok til at forske i alt, der kan være relevant. Derfor skal pengene prioriteres. Og det er her ‘krigen’ opstår fordi der er (naturligvis) ikke enighed om hvordan pengene anvendes bedst.

Jeg antager et mål for forskerne er at forstå hvad kroniske smerter egentligt er. Med baggrund heri vil dette indlæg se nærmere på holdninger til hvorvidt det er være hjernen eller individet, der kan lære os mest.

Kroniske smerter er en sygdom i hjernen/CNS

Argumenterne for at se på hjernens struktur og funktion som årsag til kroniske smerter baserer sig på de seneste 10-15 års intense hjerneforskning. Den videnskabelige ‘hellige gral’ hos denne gruppes tilhængere er de funktionelle hjerneskanninger (fMRI), der mere eller mindre direkte fortæller noget om energiforbruget i nogle definerede områder af hjernen.

Brain Pain_Tracy Mantyh Neuron 2007Der er nok ingen, der sælger budskabet om ‘hjerne sygdomme’ end den amerikanske psykiatriker Thomas Insel – se hans TEDxCaltech præsentation her.

Budskabet er klart: Hvis vi finder forandringerne i hjernen tidligere kan vi forebygge og behandle rettidigt så vi undgår kronicitet.

Fra et akademisk synspunkt er dette uhyre interessant fordi det giver os hypoteser vi kan afprøve med vores ‘klassike’ værktøjer (kvantitative forskningsmetoder).

Desværre er hjernen så kompleks, at der er arbejde mange år fremover før vi har afprøvet alle hypoteserne. Derfor kræver det mange penge for at følge de vigtigste hypoteser til døren.

En anden ‘gevinst’ ved at betragte – og diagnosticere – kroniske smerter som en sygdom er, at det bliver mere legitimt at fejle ‘ondt’. Det er lykkes på det psykiatriske område at fjerne den offentlige berøringsangst for f.eks. depressioner ved at italesætte dem som en hjernesygdom, der skabes af ubalance i hjernes kemi (Davis K.D. 2013 Pain).

Der er ingen tvivl om, at mange mennesker med langvarige smerter ville nyde godt af en af-stigmatisering og øget forståelse for deres problemer. Det mener man er et realistisk mål hvis vi anerkende hjernens funktion som den primære patologi i kroniske smerter.

…FORTSÆTTES…

Læs om argumenterne imod at klassificere kroniske smerte som en hjernesygdom i næste indlæg.

Hvis du vil have automatisk besked når der kommer nye indlæg, kan du abonnere gratis ved at tilmelde dig lige under linket til Google Translate i højre side af skærmen.

 

Referencer

Figur 2: Tracy I, Mantyh P (2007) Neuron 55:3 Davis, K. D. (2013).

Is Chronic Pain a Disease? Evaluating Pain and Nociception Through Self-Report and Neuroimaging. The Journal of Pain, 14(4), 332–333. doi:10.1016/j.jpain.2013.01.002 Sullivan, M. D., Cahana, A., Derbyshire, S., & Loeser, J. D. (2013).

What Does It Mean to Call Chronic Pain a Brain Disease? The Journal of Pain, 14(4), 317–322. doi:10.1016/j.jpain.2012.02.012

3 responses

  1. Pingback: Er kroniske smerter en hjernesygdom – del 2 | videnomsmerter

  2. Pingback: Er kroniske smerter en hjernesygdom – del 2 : Bøvlingbjerg Fysioterapi

  3. Pingback: Er kroniske smerter en hjernesygdom – del 2 : Fysioteam Midtlolland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s