Smertevidenskab og kliniske overvejelser

Lad mig tilfredsstille dig…

‘Jeg tilfredsstiller’ lyder den besnærende oversættelse af det latinske ord placébo.

Et nyt review publiceret i Pain i denne måned fremhæver bl.a. at mennesker, der er optimistiske og bedre til at håndtere stress har større effekt af ‘placebo-behandling’. Men hvad er placebo egentligt – og skal vi tage det seriøst i behandlingen af smerter? 

Hvis jeg starter med det sidste, så er svaret ‘ja’. Vi bliver nødt til at acceptere, at placebo-effekten ikke kun er en statistisk udfordring for klinisk forskning, men at den dækker over en del af den effekt vi har tilbøjelighed til at tilskrive vores behandlinger…

Hvad er placebo?

En gruppe forskere fra Tyskland og USA har kikket på hvad, der kan fremkalde en placeobo-effekt, hvilke personer, der er mest påvirkelige og hvad de bagvedliggende mekanismer kan være. Deres review fremhæver følgende interessante konklusioner.

placebo_cartoon1. Læring er et væsentligt psykologisk fænomen i placebo-effekten

Hvad enten det er verbale indikationer om forventet effekt af en behandling eller genkaldelse af tidligere oplevet analgetisk effekt så formodes det, at læring spiller en stor rolle.

2. Sociale, kontekstuelle og interpersonelle faktorer er afgørende for placebo-effekten

Patienter, der taler med en læge når de får smertestillende medicin får bedre effekt end patienter, der får den samme medicin uden at vide det (doseret af en maskine). Det kan tale for, at den medmenneskelige kontakt og tillid er afgørende for placebo-effekten. Det kan understøttes af et andet studie, der viste smertelindrende effekt hos forsøgspersoner blot de observerede en smertelindrende effekt hos andre personer.

3. Neurokemiske effekter og mekanismer

Placebo-effekten blev først bevist af Levine, Gordon og Fields i 1978 ved brug af naloxone (opioid-antagonist) hos patienter, der fik trukket en visdomstand ud. Siden har forskere sandsynliggjort, at endocannabinoider (kroppens naturlige ‘hash’), dopamin (også kendt fra ‘belønningssystemet’ og Parkinson’s Sygdom) samt cholecystokinin (bedre kendt som CCK) gør de naturlige opioider selskab når der uddeles placebo i nervesystemet.

Den præcise mekanisme og funktion er stadig ukendt, men generelt anvendes modellerne for hjernens nedadgående nervebaner, som bl.a. inkluderer DNIC (Diffuse Noxious Inhibitory Controls). Nyere forskning tyder endvidere på, at mekanismer i spinalkanalen kan være involveret.

Figuren nedenfor viser et billede af hvilke kerner i hjernen, der menes at spille en afgørende rolle i placebo-effekten.

Fra Collago et al. 2013: Pain

Fra Colloca et al. 2013 i Pain

Samlet set bidrager artiklen af Colloca og kolleger ikke med overbevisende nyheder, men slår fast, at vi stadig har meget at lære omkring placebo-effekten. Ét er dog helt sikkert – at ignorere den og betragte behandling ‘uden’ placebo som bedre er en stor fejl. Enhver kliniker bør erkende placebo-effekten og inddrage de positive effekter i sin behandling. Se evt. dette indlæg om placebo for uddybning.

Du kan læse mere om placebo-effektens påvirkning på vores kliniske måleredskaber her og om placebo-effektens betydning for behandlingen af uspecifikke lænderygsmerter (NSLBP) her.

Er du mere til YouTube kan jeg anbefale, at du ser denne video!

Referencer:

Colloca, L., Klinger, R., Flor, H., & Bingel, U. (2013). Placebo analgesia: Psychological and neurobiological mechanisms. PAIN, 154(4), 511–514. doi:10.1016/j.pain.2013.02.002

Levine, J. D., Gordon, N. C., & Fields, H. L. (1978). The mechanism of placebo analgesia. Lancet, 2(8091), 654–657.

2 responses

  1. Pingback: Børns hjernebark er på niveau med et dyr. Derfor kan de ikke mærke smerte… | videnomsmerter

  2. Pingback: Placebo (del 1): Hvornår opstår placebo? | videnomsmerter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s