Smertevidenskab og kliniske overvejelser

Julefrokost-tip nr. 1: Pas på knolden

En hjernerystelse kan være starten til langvarige smerter og andre gener. Desværre overses tidlige symptomer på små hjerneskader ofte! Hvis uheldet er ude er det vigtigt at give patienten hvile – men hvad betyder det egentligt?

MindDet er uvist hvad, der ‘går galt’ når et slag mod hovedet medfører langvarige gener. Ny forskning viser, at der er overlap mellem symptomerne, der ses hos post-concussion syndrome og andre smerte-syndromer (Dean et al. 2012). Men i modsætning til f.eks. IBS (‘irriteret tyktarm’) og kronisk træthedssyndrom kender vi den udløsende årsag til post-concussion syndrome. Så det er simpelthen ikke acceptabelt hvis vi, som fagpersoner, ikke kan rådgive patienter med akutte hjernerystelser korrekt. Og der er der desværre noget, der tyder på vi ikke kan!

Sullivan og hans kolleger (2012) har undersøgt fysioterapeuters viden om hvordan de forstår begrebet ‘hvile’ som behandling af akutte hjernerystelser. Deres fund er nedslående! Fysioterapeuter er bundet op på deres arv – nemlig fysio – i den mest dualistiske forstand: De fokuserer på pause fra aktivitet, men undlader at rådgive om, at hvile også betyder pause fra at se TV, læsning og computer (inkl. sociale medier).

Best practice i dag angiver, at kognitiv hvile er mindst lige så afgørende som pause fra fysisk aktivitet når det gælder behandling af hjernerystelse (Khurana et al. 2012).

concussionDer findes ingen entydig definition af hjernerystelse, men man skal altid være opmærksom på kognitive, fysiske, adfærdsmæssige og sociale påvirkninger efter slag mod hovedet. Nedenfor er nogle eksempler på symptomer, der kan indikere hjernerystelse:

  • Kognitive – koncentrationsproblemer, svært ved at fokusere og huske, svært ved at orientere sig
  • Fysiske – hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, udtrætning, ændret gangmønster, kvalme, sløret syn, (epileptiske) anfald
  • Adfærdsændringer – irritabilitet, depression, bekymring, søvnbesvær, svært ved at kontrollere følelser, mister initiativ
  • Sociale – problemer med job, ægteskab/forhold, husførelse og evt. skole.Adapteret fra: Centers for Disease Control and Prevention, ”Facts for Physicians”

xmas hangoverLad mig slutte dette indlæg med at skrive det åbenlyse: Den bedste behandling er forebyggelse.

Så husk cykelhjelmen på vej til julefrokosten, brug sikkerhedsselen i taxa’en på vej hjem, og undgå at komme i slagsmål efter juleøl og snaps har taget din forstand…

 God weekend

 

REFERENCER

Dean, P. J. A. P., O’Neill, D. D., & Sterr, A. A. (2011). Post-concussion syndrome: prevalence after mild traumatic brain injury in comparison with a sample without head injury. Brain Injury : [BI], 26(1), 14–26. doi:10.3109/02699052.2011.635354

Khurana, V. G., & Kaye, A. H. (2012). An overview of concussion in sport. Journal of Clinical Neuroscience : Official Journal of the Neurosurgical Society of Australasia, 19(1), 1–11. doi:10.1016/j.jocn.2011.08.002

Mild Traumatic Brain Injury. (2012). Mild Traumatic Brain Injury (pp. 1–16). Centers for Disease Control and Prevention.

Sullivan, S. J. S., Alla, S. S., Lee, H. H., Schneiders, A. G. A., Ahmed, O. H. O., & McCrory, P. R. P. (2012). The understanding of the concept of “rest” in the management of a sports concussion by physical therapy students: A descriptive study. Physical Therapy in Sport : Official Journal of the Association of Chartered Physiotherapists in Sports Medicine, 13(4), 209–213. doi:10.1016/j.ptsp.2011.10.004

One response

  1. Fint indlæg, på et emne der mangler fokus hos behandlere. Jeg glemte min cykelhjem og fik selv en hjernerystelse, der har varet i 5,5 år. Jeg har startet en blog (www.shakennotdisturbed.com) for at fortælle andre, at vi er mange i samme båd🙂

    Like

    30. juli 2014 kl. 21:05

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s