Smertevidenskab og kliniske overvejelser

Masterclass del III: Ny smerteteori?

Omdrejningspunktet for anden dag på masterclass i Explain Pain har været Mick Thacker´s indlæg om smerteteori. Mick er kendt af de fleste for hans evne til at vide stort set alt… Og nu vover han skindet ved at komme med en teori der potentielt set kan kaste lys over dele af det “explanatory gap” 

Det gældende paradigme for smerte kan måske bedst beskrives som “modsætningen til dualisme”. Og selvom vi prøver at forstå det nye paradigme i overensstemmelse med den biopsykosociale model (Engel, G.), så er der stadig lang vej til en simpel og let forståelig model.

I gamle dage troede vi, at smerte var resultatet af nociception. Det var nemt at forstå, og det gav nogle klare retningslinjer for behandling. Måske derfor har den svært ved at blive glemt? For at bruge et citat fra den afdøde fader til moderne smertevidenskab Dr. Patrick Wall: “It´s very difficult to replace a complex model with a simple one…”.

Men manglen på effekt i behandlingen af langvarige smertetilstande kan tyde på, at vores nuværende modeller for hvad smerte er mangelfulde. Med udgangspunkt heri kom Mick med et indspark til debatten.

Tænk ikke på din venstre albue når du læser dette!

Jeg tør godt vædde på, at din venstre albue (eller begge måske hvis du har svært ved at kende højre fra venstre) blev bevidst hos dig da du læste teksten med rødt ovenfor. Og du kunne gøre det uden at bevæge dig og uden brug af stimuli (f.eks. synet). At gøre albuen bevidst kan kaldes “embodyment” (dvs. kropsliggørelse).

Mick´s teori er, at kroppen under normale omstændigheder ikke er kropsliggjort (disembodied) – altså at vi ikke er opmærksomme på vores krop med mindre vi har grund til det. Når vi har brug for at vide hvor vores krop er (f.eks. da du læste overskriften ovenfor – eller når du har ondt) bliver den kropsliggjort (embodied) midlertidigt. Med andre ord så er vi normalt ikke bevidste omkring vores krop, men når vi har brug for det, kan vi blive opmærksomme på den. En proces, der involverer f.eks. erfaringer, proprioception, opmærksomhed og bevidsthed (hvad end “bevidsthed” er…).

Og hvad så? Hvordan skal det hjælpe os med at behandle patienter?

En patient med langvarige smerter vil – jf. Mick´s model – have kropsliggjort den/de kropsdele som “gør ondt” i en situation hvor der ikke længere er en (evolutionær) grund til det. Ved at lære at disembody den smertefulde kropsdel igen (få den ud af bevidstheden), vil smerten forsvinde (da smerte er en bevidst oplevelse i de fleste definitioner). I praksis kender vi det fra situationer hvor vi “glemmer” (disembody) en smerte kortvarigt. Behandling af smerter er derfor at ukropsliggøre (disembody) kroppen igen, således, at de kan indgå i alle livets funktioner (fysiske, kognitive, biologiske, sociale…) uden at komme til bevidsthed når der ikke er behov for det.

Der opstod en god debat bagefter Mick´s foredrag. Her er nogle keypoints:
– Disembody kroppen er ikke det samme som neglect
– Det er normalt IKKE at være bevidst om kroppen hele tiden!
– Det kan være svært at være dualistisk og samtidig acceptere, at kroppen ikke er det samme som kropsliggørelse…

Klinisk set kan jeg f.eks. se modellen forklare:
– tanker om en smertefuld kropsdel er en del af problemet (måske ACT?)
– hvis du kan kropsliggøre den smertefulde legmesdel uden smerter er det relevant terapi (måske stabilitetstræning og manuel terapi?)
– smerter forsvinder midlertidigt når patienter bliver optaget af andre ting (“distraktion”)

Modbeviser?

Der er nogle præmisser i teorien, som kan afprøves. Teorien falder f.eks. hvis der er eksempler på, at smerte ikke er lokaliseret i kroppen (eksempelvist hvis en patient ikke kan lokalisere sin krop, men alligevel har smerter). Altså er det en grundforudsætning, at al smerte mærkes i kroppen. Der er sikkert mange flere “huller” – jeg vil meget gerne høre om dem hvis du ser dem! Skriv dem som kommentar eller send mig en mail.

Vil du vide mere?

Mick har lovet mig et interview til bloggen før jeg rejser hjem – så følg siden på facebook eller tilmeld dig nyhedsbrevet, så modtager du besked så snart det er klart!

9 responses

  1. adambjerre

    Interessant blogpost, Morten. Tak for den.
    Jeg mener at Wall’s citat er omvendt “it’s difficult to replace a simple model with a more complex one”.🙂

    Du skriver: “En patient med langvarige smerter vil – jf. Mick´s model – have kropsliggjort den/de kropsdele som “gør ondt” i en situation hvor der ikke længere er en (evolutionær) grund til det.” Med evolutionær mener du da et “defense”, som hos Nesse & Williams?

    Mick’s teori er rigtig interessant. Når han snakker om at lære at “disembody” er det så i form af “extinction”-learning, som Zusman bl.a. er inde på eller hvad tænker han mere praktisk på?

    Like

    26. april 2012 kl. 00:28

    • Hej Adam,

      Tak for dine kommentarer og korrektion. Jeg må nøjes med at referere andre (Mick i dette tilfælde) i citatet da jeg aldrig selv mødte Pat Wall mens han levede. Men din version giver god mening🙂

      Ang dine spørgsmål, så tænker jeg på at smerte som udgangspunkt i en evolutionær model skal få os til at reagere med adfærdsændring (som du også skriver). Derfor vil akut smerte være relevant hvorimod vedvarende smerte ikke er det. Problemet med denne model er at smerten ikke bevarer meningen, men bliver sammenlignelig med mareridt (se evt D Morris, Culture Of Pain).

      Dit andet spørgsmål er svært for mig at svare på – men jeg håber, at interviewet kan hjælpe på det. Mit bud er, at den er kraftigt inspireret af fænomenologi/filosofiske og psykologiske teorier.

      Endnu engang mange tak for din interesse og dine kommentarer. Jeg håber der kommer mange flere!

      De bedste hilsner fra Adelaide

      Morten

      Like

      26. april 2012 kl. 08:25

  2. vegardol

    Takk for god info derfra for oss som ikke er der🙂 Veldig bra!

    Like

    26. april 2012 kl. 06:29

  3. vegardol

    Takk for info derfra for oss som ikke er der. Veldig bra🙂

    Like

    26. april 2012 kl. 06:30

    • Takk for kommentaren. Dejligt at høre fra vores nordiske frænder.

      De bedste hilsner

      Morten

      Like

      26. april 2012 kl. 08:27

  4. Spennende. Stikk motsatt av hva jeg tenkte. Ville tro pasienter med vedvarende smerteproblematikk ville ha problemer med kroppsliggjøring i og med at de sliter med laterality også… Men siden det kommer fra Mick er det nok godt gjennomtenkt, så jeg gleder meg til fortsettelsen.

    PS: Morten, du vet ikke hvor NOI2014 vil bli holdt hen enda?

    Like

    26. april 2012 kl. 14:46

    • Hej Ole,

      tak for din kommentar. Jeg har endnu ikke hørt hvor NOI2014 bliver afholdt – skal nok poste det når jeg hører noget. Jeg håber, at jeg kan få Mick i tale i dag så jeg kan lægge interviewet ud på bloggen inden jeg rejser hjem (søndag).

      Mvh
      Morten

      Like

      27. april 2012 kl. 01:59

  5. Pingback: Side ikke fundet « videnomsmerter

  6. Pingback: 15.000 tak for det første år! « videnomsmerter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s