Smertevidenskab og kliniske overvejelser

Ventelister til behandling af smerte – et brud på menneskerettighederne

Hvor længe er det acceptabelt at vente på behandling af smerter?

Sammen med WHO har den internationale smerteorganisation (IASP) nu sat fokus på de manglende guidelines for ventetid på smertebehandling.

Danmark er blandt de lande, der fremstår helt uden politik på området iflg den undersøgelse ISAP har lavet. I kontrast fremstår vores nabolande Norge og Finland som toneangivende på verdensplan sammen med Canada og UK.

Hvorfor betragter IASP behandling af smerte som en menneskeret? Det primære argument er, at ubehandlede smerter kan få livslange konsekvenser i form af invaliderende smerter, depression og tab af livskvalitet. Læs deklarationen fra 2010 her.

Smerte bliver ofte betragtet som et symptom på (vævs-)skade – men smerte er uafhængigt af nociception. Problemet er, at der er alt for mange sundhedsfaglige, der ikke har den viden endnu…

Med udgangspunkt i de lande, der har gjort sig ulejligheden at opsætte politik på område, ser det ud til, at der er behov for at stratificere patienterne i fire grupper med hver deres behov:

  1. Akutte smerter (efter traumer/skader, seglcellesygdom (SCD) og smertefulde kriser): SKAL BEHANDLES AKUT
  2. Mest hastende (risiko for udvikling til kronicitet/forværring, f.eks. CRPS, smerter hos børn, gennembrudssmerter hos patienter med cancer og terminale smerter): SKAL BEHANDLES INDENFOR 1 UGE
  3. Haster (Udiagnosticerede eller progredierende smerter med risiko for funktionelle dysfunktioner, typisk smerter, der har varet under seks måneder, inkluderer f.eks. LBP, der ikke er “gået i sig selv” og post-operative smerter): SKAL BEHANDLES INDENFOR 1 MÅNED
  4. Rutine/Stabile smerter (Vedvarende, langvarige smerter uden progression): SKAL BEHANDLES ELLER TILSES HVER 8. UGE

For at ventetiden kan indfries er der yderligere nogle tiltag som bl.a. Danmark har brug for at se nærmere på:

  • Vi mangler kapacitet til at håndtere patienter med smerte
  • Vi mangler guidelines til håndtering af SMERTE
  • Der skal bruges ressourcer på at finde de mest kost-effektive strategier og behandlinger, herunder især udnyttelse af
    1. Selvhjælpsprogrammer for patienter med kroniske smerter
    2. Forbedret “Health Literacy” – dvs. viden i samfundet om hvad smerte er og hvordan man skal håndtere det (bl.a. at smerte IKKE er et udtryk for vævsskade)
    3. Skabe tværfaglige, professionelle netværk
    4. Fremme den multidisciplinære indsats overfor smerter
    5. Skabe henvisningsveje for patienter med smerter gennem hele sundhedssystemet, herunder finde veje til at undgå gen-henvisning af patienter med kroniske smerter når der ikke er progression i deres generelle status

Men frem for alt kræver det, at vi kan få regering/folkevalgte, patient-foreninger og ikke mindst faglige organisationer til at sætte emnet på dagsordenen! Andre steder i Verden (primært USA) bliver smerte nu opfattet som det femte vitale tegn. Vitale tegn er (fysiologisk) mål, der angiver tegn på sygdom. De klassiske fire vitale tegn er temperatur, blodtryk, puls og respirationsfrekvens – og nu altså også smerte.

Mens vi venter på at Superman løser problemet for os (eller måske bare en kommentar fra Danske Fysioterapeuter) kan du læse IASPs indlæg her.

Mon Superman kommer os til undsætning? Eller skal vi virkelig selv trække i arbejdstøjet?!?

2 responses

  1. Pingback: 15.000 tak for det første år! « videnomsmerter

  2. Pingback: Er du bange for at blive gammel? | videnomsmerter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s